FILOSOFIEN I

FREDSSKABELSE

 

Fredskattefonden tror ikke blot på fred som et fjernt mål, men også som et reelt middel til at nå det mål via ikke-vold.

 

En ukendt læge citeres for at belyse vores filosofi om kærlighed og fredelig konfliktløsning til at skabe harmoni og stabile vilkår:

"Den bedste medicin er kærlighed," påstod lægen angiveligt.

"Og hvad så, hvis det ikke virker?" blev han så spurgt.

Lægen smilede og svarede dertil: "Øg dosisen!".

MÅLET SÅVEL SOM

MIDLET ER HELLIGT

 

Hvis målet er fred, så er midlet er et mål i sig selv

Vi tror ikke på, at vold eller krig er den rette vej til fred, altså at "målet helliger midlet". Udtrykket opstod oprindeligt fra en debat om en lærerbog fra 1532 "De Principatibus" (af latin: Om fyrstedømmer). I det politiske værk kaldet "Fyrsten" fremstiller forfatteren, Niccolò Machiavelli, sine stærke synspunkter omkring fyrstens eller magthaverens ansvar og ret til at udøve såkaldt"legitim vold" mod befolkningen i "statens interesse". Dette udsagn retfærdiggøres med en påstand om, at befolkningen af natur er korrupt, og at samfundet derfor har brug for en stærk leder til at skabe orden. Vores demokrati er opbygget på fyrstedømmets principper om "legitim vold" på trods af, at moderne fredspsykologi har stillet store spørgsmålstegn ved den præmis om menneskets natur, der ligger til grund for netop voldsmonopol. Det er i den henseende ikke et spørgsmål om en voldelig natur, men hvorvidt vi borgere tillader den voldelige kultur i samfundet. Hvis vi ønsker fred, må midlet til at opnå det ønske også bære præg af denne intention.

 

Tvungen medvirke i manddrab er frihedskrænkelse

Når vi tvinger personer, der ikke vil være med til at slå ihjel og fratage mennesker livet, til at arbejde for og betale til militær, så er det en unødvendig restriktion af handleevne, hvis vedkommende hellere end gerne arbejder for og betaler til fredelig konfliktløsning.

Individet er ligeledes beskyttet af sin ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, og

vi taler altså om frihedskrænkelse, når ønsket om ikke-voldelige alternativer negligeres. I moderne fredspsykologi og konflikthåndtering generelt, er det nu alment anerkendt, at forsoning og forløsning af en given konflikt først reelt opnås vha. dialog, diplomati og fredelig konfliktløsning. Læs mere om fredsforskning og frihedskrænkelse her på siden.

 

Frihed til selvbestemmelse om konfliktløsning er et spørgsmål om liv og død

Hvorvidt det er i orden, at slå en mand ihjel, for at redde 10 er et filosofisk dilemma, hvor der ikke forefindes et etisk rationale, som kan generaliseres til hele befolkningen. Ideelt set burde det være op til individet selv at vurdere, hvorvidt det ønsker at støtte konfliktløsningstrategier baseret på militære eller ikke-voldelig midler. Obligatorisk skat til militærvæsen kan samtidig have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for det enkelte individ, der vil efterleve sin samvittighed eller religiøse foreskrifter om ikke at slå ihjel eller betale til krigsførsel pga. et etnisk- og eller kulturelt tilknytningsforhold. Med en nytteetisk cost-and-benefit analyse vil det kunne svare sig at eftergive denne friheden til ikke-vold for på længere sigt at undgå eventuel radikalisering. Mennesker, for hvem målet ikke helliger midlet, er i sin ret til at nægte at fratage andre mennesker livet såvel som at arbejde for og betale skat til, at andre skal gøre det i stedet.

 

Anbefalinger fra filosofien og psykologien

Moralfilosof Immanuel Kant skrev i 1797 det kategoriske imperativ: "Handl på sådan en måde, at du altid behandler mennesket, om det er i din egen person eller en andens person, på samme tid som et mål og aldrig bare som et middel."

Kilde: Kant, I.: Kritik der reinen Vernunft, 1781, udgivet på dansk af Det Lille Forlag i 2002.

 

Psykologernes Manifest: Menneskets Natur og Fred: I 1945 efter den anden verdenskrig underskrev ikke mindre end 4000 psykologer denne erklæring. Den slog fast, at krig kan undgås og generelt set ikke er i menneskets natur.

Kilde: Smith, M. B. (1999). Political psychology and peace: A half-century perspective. Peace and Conflict: Journal of Peace Psychology, 5, 1–16.

 

Læs uddrag af de 9 erklæringer af Psykologernes Manifest herunder:

Hvorfor føre krig og producere våben, når vi kan skabe fred uden?

 

 

 

En dansk statsborger har haft ret til at at nægte at bære og producere våben, pga. Militærnægterordningen og Liv-, Ære- og Velfærdsparagraffen fra 1990 for lønmodtagere pga. samvittigheds-grunde, men fra og med 2017 da skal alle per automatik arbejde og betale skat til produktion af krigsmateriel. Friheden annulleres i en ny reform af dagpengesystemet, så at samvittighed ikke længere er en gyldig årsag til at nægte at betale til våbenproduktion jf. "Aftale mellem Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om et tryggere dagpengesystem." Herpå skal alle borgere uden et hensyn til samvittighed, etnicitet, religion eller politiske overbevisninger, arbejde for og betale til uddannelse af soldater, våbenproduktion og krigsførsel.

 

Dette er imod FN's Verdenserklæring om menneskerettighed 18 såvel som EU-komissionen Menneskerettigheds-konvention artikel 9. FN's erklæring indledes med ordene: "Anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FN's Agentur UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization erklærede i sin forfatning den 16 November 1945: "Siden krigen har sit ophav i menneskesindet, er det i menneskesindet, at forsvaret for freden må bygges op."

 

Læs UNESCO's forfatnings indledning:

 

"The Governments of the States Parties to this Constitution on behalf of their peoples declare:

 

That since wars begin in the minds of men, it is in the minds of men that the defences of peace must be constructed;

 

That ignorance of each other’s ways and lives has been a common cause, throughout the history of mankind, of that suspicion and mistrust between the peoples of the world through which their differences have all too often broken into war [...]"

Fredsskattefonden i Danmark | info@fredsskattefonden.dk

Copyright @ All Rights Reserved