Six Spheres of Peacemaking by Rick Love

FREDSFORSKNING

HVAD FØRER TIL FRED?

 

Hvis der er voldelig konflikt mellem to parter; så flygt, indtil du er i sikkerhed. Vold deeskaleres ikke ved at kæmpe imod.

 

Menneskets sympatiske nervesystem (SN) reagerer på en trussel via det autonome nervesystem (ANS), hvilket tilfører ressourcer til at afhjælpe individet vha. kamp- eller flugtresponsen. Et samfund bør også imødekomme individets selvbestemmelsesret og frihed til at afhjælpe dem, der flygter, i stedet for dem, der drager i krig.

FREDELIG KONFLIKTLØSNING

ET ALTERNATIV TIL MILITÆRET

 

Fredsbevarelse og -mægling

Fredsbevarende indsatser henvendes e.g. til akutte situationer, der som regel omfatter politisk-økonomisk indæmning af parterne, begrænsning- og deeskalering af volden, sådan at de involverede sepereres, og der opstår et rum for fredsmægling. Den afledte forhandlingsproces er tiltænkt at imødekomme behovet for overenskomst og aftaler mellem parterne og den omhandlende konflikt, så at konflikten ikke optrappes. Dette arbejde er meget tids- og ressourcekrævende og skal varetages yderst hensynsfuldt. Vi ser anno 2016 flere og flere, der tager afstand til krigsførsel som konfliktløsningsmodel, og obligatorisk militærskat krænker således det samvittighedsfulde mindretals tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Som et fredsmæglende initiativ indledes kampagnen "Fredsskat til Folket" jf. den demokratiske proces for at undgå utilsigtede konsekvenser ved optrapning samt yderligere krænkelse af tanke-, samvittighed- og religionsfriheden.

 

Fredsskabelse i præventive- og post-voldelige konflikter

Fredsskabelse er reelt set et proaktivt redskab til at sikre situationen efter en voldelig konflikt er deeskaleret til et punkt, hvor situationen kan lindres og parterne er villige til at indlede dialog og forhandlinger. Uoverenskomster og konflikter er en del af livet, og kan ikke undgås; tilgangen til konflikt er derfor altafgørende, før at meningsfuld dialog kan finde sted og skabe resultater. Perioden efter at en voldelig episode er deeskaleret er skrøbelig og letpåvirkelig; sådan er vilkårene for det egentlige fredskabende arbejde i en given social sfære, lokalsamfund, nation, men så længe konflikten begrænses til et stridighedspunkt og ikke personificeres, kan det betale sig at iscenesætte diplomatisk fredsskabelse og understøtte de rette betingelser for fred, forsoning og konfliktløsning. Et utal af mennesker, foreninger, stater og NGO'er arbejder hver eneste dag på at sikre human sikkerhed, forhindre og afhjælpe konflikter og skabe fred, hvor der er konflikt, ved hjælp af humanitært hjælpearbejde samt ikke-voldelige operationer og -indsatser, hvor der hersker nød og lidelse. Dette arbejde medfører, at en situation ikke forværres, når civilsamfunds fornødne midler og mekanismer til fredelig konfliktløsning forbedres.

 

Fredelig konfliktløsning som ikke-voldeligt alternativ til medvirke i militærvæsen

Vi mener for det første, at borgernes skattebetaling ikke imod deres samvittighed skal kunne benyttes til finansiering af militærvæsen pga. indvidets tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed til at nægte at fratage et andet menneske livet jf. menneskerettigheder. Vi har på demokratisk vis forslået fredelig konfliktløsning som ikke-voldeligt alternativ til den nuværende obligatoriske militærskat, vi har dagens i Danmark, fordi det er sund fornuft at legalisere fredelig konfliktløsning, når alle ønsker sig mere fred frem for krig. Endvidere vil fredelig konfliktløsning ikke modarbejde formålet med et militærvæsen men tilstræbe samme mål omend vha. fredelig konfliktløsning og ikke-voldelige midler. En skat til fredelig konfliktløsning som alternativ for militærnægtere respekterer frihed samtidig med at sikre offentlig sikkerhed, orden, sundhed, moral og andre menneskers fundamentale frihedsrettigheder. Eftersom den obligatoriske militærskat er håndhævet ved magtanvendelse, så er der altså tale om undertrykkelse af individets frihed til ikke at medvirke til at slå andre mennesker ihjel. Denne absolutte deprivation er unødvendig, fordi det er alment anerkendt, at respekt for menneskerettigheder, friheder og selv-bestemmelse er essentiel for at skabe reel fred ifølge UNESCO (læs mere om UNESCO).

 

There can be no genuine peace when the most elementary human rights are violated, or while situations of injustice continue to exist; conversely, human rights for all cannot take root and achieve full growth while latent or open conflicts are rife... Peace is incompatible with malnutrition, extreme poverty and the refusal of the rights of peoples to self-determination. Disregard for the rights of individuals and peoples, the persistence of inequitable international economic structures, interference in the internal affairs of other states, foreign occupation and apartheid are always real or potential sources of armed conflict and international crisis. The only lasting peace is a just peace based on respect for human rights. (UNESCO, 1983, pp. 259; 261).

 

Moderne fredspsykologi kan endvidere bekræfte, at fredelig konfliktløsning og militære midler til fredsskabelse kan fungere som parallele og samvirkende processer før, under og efter en given konflikt på et personligt-, lokalt-, nationalt- og internationalt plan.

Kilde: Christie, J. Daniel et al. (2008): Peace Psychology for a Peaceful World. American Psychologist, Vol. 63, No. 6, 540–552.

 

Flertallets restriktive handleevne mod mindretal og minoriteters frihedsrettigheder kan desværre potentielt medvirke til at radikalisere udsatte individer, idet almen accept af deres samvittighedsmæssige konflikt negligerer og opretholder undertrykkelse, som de oplever på grund af tvungen medvirke til krigsførsel. Fredelig konfliktløsning som ikke- voldeligt alternativ til obligatorisk militærskat forhindrer problemet og skaber fred for individer, der ikke ønsker at medvirke til krigsførsel, men gerne vil bidrage til fredsskat.

Kilde: Bertelsen, Preben (2004): Kritisk socialpsykologi: Amerikansk, europæisk og dansk tilgang til socialpsykologien – med særlig vægt på den antropologiske psykologis tilgang. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, internetversion fra februar 2000.

Der er tradition for at forske i ikke-voldelige konfliktløsningsmetoder, der siden tilsidesættes i krisetider.

 

 

 

Fredsforskningen antager primært, at fred er efterstræbelsesværdigt formål, om end midlet har lagt grobund for megen filosofisk debat. Gennem tiden er adskillige temaer blevet undersøgt bl.a. fænomener som negativ fred, der er fraværet af direkte vold samt positiv fred, som er fraværet af strukturel vold, udvikling/optrapning og radikalisering samt flere konfliktløsningsstrategier, end der her kan fremstilles.

 

Fredsstudier og -forskning inddrager international politik og begivenheder, som objektiv for at analysere vilkår for at fremme harmoniske relationer og betingelserne for at forhindre væbnet konflikt mellem stater og grupper.

 

Af danske fredsforskere er e.g. Anders Boserup, Bjørn Møller, Jan Øberg, Ole Wævers. Tillige nævnes Johan Galtung Håkan Wiberg, Oliver Ramsbotham, Nigel Young, Kennneth Waltz, Lewis F. Richardson,Elise og Kenneth Boulding, P. A. Sorokin og Quincy Wright, Dieter S. Lutz og Bert Röhling.

 

Konflikttrapens i syv trin:

1) Uoverensstemmelser om en sag.

2) Personificering af konflikten.

3) Problemer ud over indledende sag.

4) Direkte dialog stopper.

5) Opstilling af fjendebilleder.

6) Åben fjendtlighed opstår.

7) Polarisering.

 

Kilde: Konflikt og Kontakt / Kompen-dium 2000, CfK.

 

Center for Konfliktløsning skriver:

 

Der findes ikke to ens fingeraftryk, og ikke to ens konflikter. Det enkelte menneske, den enkelte kultur eller subkultur og den samfundsmæssige sammenhæng sætter sit præg på hver enkelt konflikt. Enhver konflikt er unik, uanset på hvilket plan eller i hvilken sammenhæng, den befinder sig. Det kan være i det enkelte menneske, mellem to personer, mellem grupper, lokalt, samfundsmæssigt eller internationalt.

 

Alligevel lader det til, at der findes et mønster for destruktiv optrapning, en slags drejebog, som vi optræder efter, når vi farer vild og fortaber os i konflikten. Den synes at være næsten universel. At være bevidst om drejebogen, at kende til konflikters udviklingsforløb gør, at vi har mulighed for at overveje, om vi vil spille med i tragediens givne roller eller ej.

 

Læs mere på www.konfliktloesning.dk

 

 

 

 

Fredsskattefonden i Danmark | info@fredsskattefonden.dk

Copyright @ All Rights Reserved